Brev fra Bmx udvalget !

Hej alle BMX klubber
Vinteren står for døren og de fleste BMX’er er enten gået i hi eller træner indendørs. I midlertidig er det nu at planlægningen påbegyndes af den kommende 2017 løbssæson. Og i 2017 har vi brug for at fortsætte de gode takter med scrambled moto’s, forskudte dobbeltårgange, transpondere og nyt beregnerprogram.
For at sikre forankring af dette arbejde har vi behov for at der etablere 2 beregnerteams (i henholdsvis Vest og Øst) med 5-8 personer i hvert team. I må derfor gerne melde potentielle kandidater ind til dette arbejde som er en væsentlig forudsætning for at vi kan afholde løb i 2017. Der vil selvfølgelig blive afholdt den nødvendige uddannelse og træning i beregnerprogrammet, således at man er klædt på til opgaven.
Ud over selve beregneropgaven er det forventningen at beregnerteamet i 2017 bliver udvidet med en ekstra person på tidstager-rollen, hvor det er den løbsansvarlige klub som sikre at rollen besættes. Det vil være naturligt at denne rolle som tidstager er tæt tilknytte beregnerteamet, hvorfor det vil være nærliggende at klubber som i 2017 skal afholde løb med tidstagning som minimum deltager med 1 person i beregnerteamet, og at denne person så vil kunne varetage tidstagerrollen på hjemmebane.
Da planlægningen af 2017 sæson og uddannelse skal igang primo januar er deadline, for indmelding af personer til beregnerteam og tidstagere, søndag den 8. januar 2017.  Tilmeldingen skal ske til (anders.saabye@gmail.com, 20130535). Hvis I har nogen spørgsmål så ring eller skriv endeligt.
Med venlig hilsen
BMX Udvalget & Løbsudvalget
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.