Østjysk BMX Klub deltog i går – søndag den 25. august i et arrangement i “Skærven” i Løsning
Dagen var arrangeret af forskellige organisationer i Løsning området, og havde til formål
bl.a. at vise mulighederne for et aktivt fritidsliv i nærområdet frem for lokalbefolkningen og
andre interesserede. Og vi andre fik samtidig mulighed for at se “Skærven”……….
Der var samlet et pænt udvalg af forskellige klubber og foreninger:
Spejdere – Bokseklubben – Løsning Kirke med hoppeborge – Fodboldklubben – Håndboldklubben –
Cykelklubben – Fritidsklubber – Musikskolen – Natur og Ungdom – Gymnastikforeningen –
Hedensted Foto Klub, Ungdomsskolen og Østjysk BMX Klub
Vi havde sat et fjernsyn op, og viste lidt BMX video’er til – primært – interesserede børn. De kunne så få
et glas saftevand og lidt kage til imens. Og jeg tror at et par stykker mest kom for kagen, og måtte så
tage et par BMX video’er som “straf”…………..
Men alt i alt var det en go’ dag med godt vejr og glade mennesker, og det er da ikke umuligt ar vi ser et par
stykker af børnene om tirsdagen.
Af Tom Kristensen