Klubbens vedtægter

pastedGraphic.png

 

 

November 2017

Godkendte vedtægter efter triologi princippet.

§ 1: NAVN OG HJEMSTED.
Foreningens navn er Østjysk Bmx Klub
Foreningen er hjemmehørende Årupvej 4, 8722 Hedensted i Hedensted Kommune.
Foreningen er stiftet den 16. januar 1985.

§ 2: FORMÅL.
Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§ 3: TILHØRSFORHOLD.
Foreningen er tilsluttet DCU, under Danmarks Idrætsforbund og er dermed
undergivet disse organisationers vedtægter.

§ 4: MEDLEMSSKAB OG EKSKLUSION.
1. Som medlemmer kan optages alle der vedkender sig disse vedtægter. Passive medlemmer kan optages.
2. Ledergruppen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem
kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§ 5: ARBEJDSOMRÅDE.
Foreningen kan tage de aktiviteter på programmet, som ledergruppen vurderer, der er behov
for i henhold til formålsparagraffen.

§ 6: LEDELSE.
Foreningens daglige drift varetages af 1 formand, 1 økonomifmd. og 1 aktivitetsfmd. Der udgør ledelsen. Disse 3 personer udgør sammen med 2 supplerende medlemmer ledergruppen.
Ledergruppen fordeler opgaver og ansvar mellem sig.
Formanden og aktivitets formand og et ledergruppe medlem vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen i ulige år.
Økonomi formand og et ledergruppe medlem vælges for 2 år af gangen i lige år.
Således at der vælges 1 til ledelsen og 1 supplerende medlem hvert år.
Hvis der sker frafald i ledelsen, skal et af de 2 supplerende medlemmer træde ind.
Ledergruppen skal selv finde en afløser, som kan varetage posten indtil næste generalforsamling.
På generalforsamlingen vælges desuden 1 revisor og en revisor suppleant.

§ 7: UNDERUDVALG.
Der kan oprettes et administrationsudvalg til støtte for ledergruppen, samt aktivitetsudvalg til de forskellige idrætsgrene.
Ledergruppen tager initiativ til at nedsætte udvalgene, og har ret til at udpege medlemmer til disse udvalg.
Udvalgene skal bestå af 3-5 personer.
Udvalgene er budget ansvarlige, men har ingen økonomisk kompetence, udover det af ledergruppen godkendte budget. Udvalgene har pligt til at holde ledelsen orienteret om
arbejdet i udvalgene, samt ret og pligt til at deltage i møder med ledergruppen i henhold til forretningsordenen.

§ 8: KONTINGENT.
Foreningens kontingent fastsættes af ledergruppen.

§ 9: MEDLEMSFORHOLD.
Foreningens medlemmer og ledelse hæfter IKKE personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens formue.
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen.
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 10: GENERALFORSAMLING.
1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i november måned og indkaldes ved opslag på foreningens hjemmeside og/eller pr mail/post til medlemmerne med angivelse af dagsorden med mindst 8 dages varsel.
2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest den 25/10.
3. Kun fremmødte medlemmer, der er fyldt 15 år samt forældre/værge til børn under 15 år, som har været medlem af foreningen mere end 90 dage inden for de sendeste 365 dage har stemmeret. Fremmødte medlemmer har kun en stemme hver
Trænere, ledere og udvalgsmedlemmer er alle medlemmer af foreningen.
4. Valgbar til ledelse og ledergruppen, er enhver der kan vedgå sig disse vedtægter.
Ingen kan vælges mod sin vilje.
5. Ledergruppen skal fremlægge forslag til sammensætning af ledelse og ledergruppe for det kommende år, samt forslag til revisorer.
Forslaget skal til skriftlig afstemning og opnå mindst 2/3 flertal, I tilfælde af at forslaget ikke opnår fornødent flertal,vælges ny ledergruppe på ekstraordinær generalforsamling
Forslag og valg af revisorer skal være skriftlige hvis blot en ønsker det.
Ledergruppens forslag skal være kendt via nyhedsmail eller foreningens hjemmeside, senest 8 dage før generalforsamlingen.
6. Beretninger og visioner for de enkelte aktivitetsudvalg kan indgå i formanden beretning, og kan drøftes på generalforsamlingen.
7. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen).
Ved afstemning om ledergruppens forslag jævnfør stk. 5, til udelukkelse af et medlem samt
ved ændring af disse vedtægter, kræves mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget.
Navneændring skal yderligere godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
8. Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

§ 11: DAGSORDEN.
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af ledelsens beretning og vision for fremtiden ved formanden.
3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber.
4. Behandling af forslag.
5. Skriftlig afstemning om forslag til personvalg til ledergruppen, fremsat af ledelsen.
I tilfælde af at forslaget ikke opnår fornødent flertal:
Vælges ny ledergruppe på ekstraordinær generalforsamling
6. Valg af revisorer.
7. Eventuelt.

§ 12: EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når formanden eller flertallet af ledergruppen finder det fornødent, samt når mindst 50 af foreningens stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling.

§ 13: ANSVAR.
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, af den samlede ledergruppe.

§ 14: LEDERGRUPPENS BESLUTNINGSDYGTIGHED.
Ledergruppen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Ved økonomiske beslutninger udover den daglige drift, samt ved budgetgodkendelse skal hele ledergruppen være til stede.
Vedtagelse i ledergruppen kræver, at over halvdelen af gruppens medlemmerne stemmer herfor.
Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

§ 15: REGNSKABSÅR.
Foreningens regnskabsår 1/10 til 30/9.
Økonomifmd. er ansvarlig for foreningens regnskab.
Revision foretages mindst 1 gang årligt. Regnskabet fremlægges i revideret stand på generalforsamlingen.

§ 16: OPLØSNING
1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede aktive medlemmer i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.
2. Foreningens formue tilfalder idræts- og ungdomsarbejdet i Hedensted.
Fordelingen af evt. midler foretages / varetages af Kultur & Fritid i Hedensted Kommune

Således vedtaget d. 23. november 2017
Bjarne Hjortflod
Dirigent