Landspokal 9. & 10 afd. (finale)

Freja øverst på podiet

Freja øverst på podiet

De sidste afdelinger af LP blev afviklet i weekend den 6-7. september i Ellum. 14 af vores kørere deltog, og der var stor spænding inden de sidste 2 afdelinger, da alle som samlet over de 10 afdelinger, opnår en placering mellem 1-10, må køre med nr. 11-20 den kommende sæson, hvis det ikke lykkedes, at komme mellem de 10 første til DM.

Rasmus helt til tops !

Rasmus helt til tops !

Allerede under træningen var der for enkelte kørere store udfordringer, her tænkes specielt på vores 2 mindste kørere Rasmus og Lasse, som lige skulle vænne sig til starter, fra en 5 meter gate. Begge fik testet bremserne i starten !!!!

Generelt opnåede vores kørere flotte resultater og ikke mindre end 9 kørere endte samlet i top 10, og fik dermed ret til et nr. i den kommende sæson, som beskrevet ovenover.

Vi fik overraskende ikke mindre end 2 samlede vindere af LP’en, idet både Rasmus Hjortflod og Freja Lindbæk vandt. Michelle Sørensen, Simon Christensen & Anne Jensen kom også på podiet, idet Michelle blev samlet nr. 2 og Simon og Anne blev nr. 3.Tilykke til alle 5.

Kammeratskabet var endnu engang i top, der blev heppet flittigt, og alle hyggede såvel før, under og efter løbet.

Enkelte klubber formåede dog, at heppe lige så højt som Østjysk, så der er ingen tvivl om, at weekendens løb på vores hjemmebane, skal ændre på dette. Så når weekenden er slut, skal der ikke være nogen tvivl om, hvem der heppede mest på vores hjemmebane. Østjysk Bmx.

Af Bjarne Hjortflod

Billeder ses her

Resultater Lørdag, Søndag & Samlet

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.